Frihedsberøvelse

Frihedsberøvelse

Dette udtryk anvendes ofte med henvisning til at fastholde en person på et bestemt sted mod denne persons egen fri vilje. Dette udtryk kan også anvendes, hvis en person bliver kidnappet eller holdt som gidsel af en anden person eller gruppe af andre personer. Den almindelige opfattelse er, at fastholdelsen sker uden samtykke og mod personens ønske, altså at de ikke ønsker det skal ske. Den afgørende forskel mellem indespærring og frihedsberøvelse er, at indespærring henviser til at tvinge en person ind i et bestemt område, som kan være et aflåst rum eller en anden bygning end den de befinder sig i, mens frihedsberøvelse henviser til at begrænse den pågældendes bevægelsesfrihed, så de ikke har mulighed for, at færdes frit i det område de befinder sig i. Altså det skal være muligt for offeret at bevæge sig frit og selv tage beslutninger på egne vegne.

Man kan meget forenklet sige, sige at frihedsberøvelse skal indeholde en eller flere af følgende elementer:

• en begrænsning eller indskrænkning af en persons frie bevægelighed fra sted til sted og i overensstemmelse med personens egne ønsker.
• begrænset bevægelsesfrihed, dvs. at være indespærret eller fastspændt til et meget begrænset område.
• begrænsning af ens frihed generelt i ting man kan og må gøre i sit liv
• at blive fængslet uden lovlig bemyndigelse hertil

Kidnapning – sådan kan du definere emnet.

Kidnapning defineres bl.a. ved begrænsning af en persons frihed. Dette sker ofte ved at spærre dem inde uden lovmæssig bemyndigelse til at gøre det. For at blive anklaget for kidnapning skal de have flyttet offeret fra et sted til et andet eller spærret det inde på en eller anden måde i nærområdet, det er dog ikke nødvendigvis langt. En person kan blive kidnappet i sit eget hjem, hvis nogen bryder ind og binder ham eller hende, før de tager ham eller hende med sig.

Kidnapning er bortførelse (som ved tvang) og indespærring af en person mod dennes vilje med henblik på at bortføre ham hemmeligt eller med henblik på at dræbe ham eller hende, påføre personen skade, eller få egne krav opfyldt på den ene eller den anden måde.

Bortførelse – definition

Når vi i stedet taler om bortførelse er definitionen udvidet til at omfatte enhver fjernelse af et menneske fra det sted, hvor det lovligt er i forvaring. Dette omfatter bortførelse ved svig, f.eks. ved at lyve om, at et barn har brug for øjeblikkelig lægehjælp.

Bortførelse er den hemmelige flytning og indespærring af en person, i visse tilfælde med det formål at tvinge personen til seksuel aktivitet, at arbejde mod hans eller hendes vilje, eller i dysfunktionelle familier hvor børnene er offeret.

Udtrykket bortførelse betyder typisk, at personer flyttes: væk fra det sted, hvor de var: potentielt uden deres viden eller tydelige samtykke og muligvis med magt og mod deres vilje. Der behøver dog ikke at være et element af tvang for at finde en person skyldig i bortførelse. Det er ofte tilfældet når et familiemedlem bortfører et barn. Selv om der ikke var nogen tvang involveret i at bringe dem et andet sted hen, kan man stadig blive anklaget for kidnapning alligevel, fordi det at flytte nogen et sted hen uden samtykke er tilstrækkeligt til at udgøre en overtrædelse. Samtykket skal være tydeligt fra eksempelvis en værge, hvis ikke personen selv er i stand til at give det.

Processen i at være bortført er vanskelig for de fleste mennesker, fordi det betyder, at de skal være væk fra familie og venner, hvilket fjerner deres støttesystem. Børn, der bortføres, lider også af mentale store problemer og eftervirkninger, fordi de går glip af skolen og tvinges til at lære nye måder at leve på, som kan være anderledes end det, de er vant til. Det samme gælder for voksne der bortføres, som kan udvikle svære psykiske lidelser ved denne oplevelse.

Kidnapning straffeloven

Kidnapning er en forbrydelse i henhold til den gældende lovgivning. I mange lande kan det straffes med fængsel i flere år eller på livstid. Kidnapning blev specifikt klassificeret som en forbrydelse mod menneskeheden under Nürnberg-processerne efter Anden Verdenskrig på grund af dens forbindelse med menneskehandel og slaveri i den periode. Kidnapning er i straffeloven bortførelse af en person mod dennes vilje, normalt for at tilbageholde vedkommende til et andet formål, f.eks. for at kræve løsepenge eller tvinge nogen til at gøre noget.

I dag kan man blive straffet med alt fra bøde og op til 12 års fængsel for kidnapning eller bortførelse af nogen art. Oftest ses denne typer sager, sammen med andre lovovertrædelser i samme sag og det er derfor sjældent at der straffes udelukkende for kidnapning. Statistikkerne viser, at det er flest mænd der bortfører og ofrene oftest er kvinder og børn. Dog er det også set at kvinder bortfører børn af forskellige årsager.

Frihedsberøvelse straffeloven

Frihedsberøvelse har konsekvenser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning. Der hedder det sig, at enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Det omfatter beskyttelse mod at blive tilbageholdt på et privat sted mod sin vilje eller at blive holdt som gidsel af en anden person eller gruppe/organisation.

I forhold til straffeloven er frihedsberøvelse er ikke defineret. Straffeloven indeholder dog en henvisning til kidnapning og tvangsindespærring. Frihedsberøvelse kan anvendes som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen og er derfor lidt en gråzone.

Forbuddet mod frihedsberøvelse kræver, at enhver, der berøves sin frihed, skal underkastes en procedure, der er fastsat ved lov, og som er i overensstemmelse med alle fire elementer: lovlighed, offentlig myndighed, nødvendighed og proportionalitet.